×

Advarselsmeddelelse

  • This event has already taken place.
Tirsdag d. 4. juni 2019, kl. 10:00

Birgit har ledet babysalmesang i Gug kirke i 12 år. Børnene og deres mødre har mødt den danske skat af salmer og sange. Men lige så vigtigt: De har mødt et menneske, som har taget deres børn ind i musikglæden med fløjte, guitar og klaver! Typisk synges der en halv times tid, måske 45 minutter alt efter hvad børnene kan være med til, og så er der kaffe, vand og god samtale.

Der er al mulig grund til at takke hende for den store indsats hun har ydet for Gug kirke og børn og mødre.

Babysalmesang fortsætter i Gug Kirke fra september 2019. Underviser bliver organist Anne Mette Vennegaard. Mere info følger...


Sådan foregår det ... Vi mødes omkring flygelet i sognesalen og synger salmer, årstidssange og børnesange. Vi skal også danse og bruge rytmeinstrumenter. Når vi har sunget, drikker vi kaffe og te.

Hvornår? Vi mødes hver tirsdag kl. 10.00 i Gug Kirkes Sognesal.

Hvorfor gå til babysalmesang? Fordi musik er den mest direkte og stærke oplevelse for små børn, da de har et fint sanseapparat og en stor kapacitet til at tage imod nye indtryk.

Det er videnskabeligt bevist, at det ufødte barn fra fire måneder inde i fostertilstanden registrerer musik uden for moderens mave.

Det har stor betydning, hvis barnet i nært samvær med den voksne beskæftiger sig med sang og musik i en tidlig alder. Sangen og bevægelsen stimulerer det sansemotoriske, det sproglige, det musikalske og det sociale.

Tilmelding Tilmelding er ikke nødvendig, I skal bare møde op. Medbring gerne en rangle eller et andet rytmeinstrument. Arrangementet er gratis!

Velkommen til sang og hyggeligt samvær om de små!

Musiklærer Birgit Pedersen

Medvirkende
Birgit Pedersen
Sted
Sognesalen, Gug kirke, Nøhr Sørensens Vej 7, 9210 Aalborg, Danmark