×

Advarselsmeddelelse

  • This event has already taken place.
Onsdag d. 15. maj 2019, kl. 19:00

Aalborg Concert Band er Aalborg Kulturskoles Harmoniorkester, som tæller 30 unge mennesker i alderen 11 til 33 år. Yderligere spiller 10 helt unge medlemmer i aspirantorkestret.

Godt humør, social rummelighed, plads til alle typer af musikere i en bred aldersgruppe, og lysten til at spille med andre driver værket.

Orkestermedlemmerne repræsenterer hele Aalborg Kommune. Deres musikundervisning foregår rundt på såvel folke- som privatskoler i kommunen og én gang om ugen mødes alle på Gug Skole, hvor orkestret har sammenspilsaften.

Aalborg Concert Band har et alsidigt repertoire som spænder fra traditionelle marcher, klassisk store værker, swingende jazz og popmusik med høj underholdningsværdi.

Dirigent Henrik Juul-Brinkmann (f.1982) står i spidsen for orkesteret. Henrik blev efter MGK i Aalborg, uddannet i Musikvidenskab fra Aalborg Universitet i 2007, med trombone som solofag, og har siden arbejdet som underviser, foredragsholder og dirigent i både ind- og udlandet. Han assisteres af dygtige kollegaer fra Aalborg Kulturskole, hvor orkesteret har sin base.

Om Aalborg Concert Band

Indtil marts 2019 hed orkesteret Brass’n Harmony, men historien går tilbage til 1996 hvor orkesteret opstod efter en fusionering mellem daværende Aalborg Musikskoles to ungdomsorkestre Solsidens Harmoniorkester og Aalborg Skolernes Brassband. Brass’n Harmony - blev navngivet af et orkestermedlem på orkesterets første tur til udlandet.

Gratis Entré - Alle er velkomne

Medvirkende
Aalborg Concert Band
Sted
Gug Kirke, Nøhr Sørensens Vej 7, 9210 Aalborg, Danmark