Kirkebygningen er placeret på tværs af højdekurverne, således at den vokser frem af skråningen. Indvendig følger rummenes gulvniveauer skræntens hældning, og samtidig bliver rumhøjderne større. Det ses meget tydeligt udefra, hvor bygningens fire kuber bliver højere og højere, jo længere de ligger ned ad skrænten.

I overensstemmelse hermed etableredes udvidelsen i 1996 som en ny sektion, også udført i beton, med et glasparti mellem gammelt og nyt, bredt nok til at danne vindfang og indgangszone.

Højdeforskellen giver samtidig en naturlig rækkefølge i rumplaceringen. Det største rum, kirkerummet, er placeret nederst og det mindste møderum i den gamle kirke i den modsatte ende. Rummene er forbundet med en indvendig rampe, som løber på langs igennem bygningen i den østre side og ender mod syd i indgangszonen i den nye tilbygning. Langs denne indvendige rampe løber udvendig en anden rampe, som udgør en del af den nord-sydgående fodgængersti.

Kirken har tre indgange, en nedre og en øvre, begge fra øst, samt en indgang til den nye afdeling fra vest. Den nedre og mest direkte indgang er til selve kirken. Hertil kan man komme i bil. Her afsluttes tilkørselsvejen med en vendeplads. Den øvre og den vestre indgang er indgange til de nye lokaler fra fodgængerområdet og stiforbindelsen sydfra.

Kirkesalen set fra sideskibet. Ryglænet på kirkesalens bænke kan vippes, så tilhørerne enten kan være orienteret mod alteret eller mod sideskibet, når det anvendes som scene til koncerter og kirkespil.

I klokketårnet, der er en kampanile udført i træ, båret af en gitterkonstruktion, er ophængt 4 klokker, der kan ringe enkeltvis eller sammen.

Tårnet er placeret på vendepladsen, og i umiddelbar nærhed af denne findes fælles parkering for institutionerne og kirken.