02/07/2024 0 Kommentarer
Det lysner og grønnes, søndag 10. maj, 2020
Det lysner og grønnes, søndag 10. maj, 2020
# Nyhed
Det lysner og grønnes, søndag 10. maj, 2020
Foto: Gitte Ogdal Nielsen
Ord: Mette Tved
Det lysner og grønnes.
Lyset og skyerne, der suges ind i kirkens grå beton.
Lyset og skyerne, der kastes ud fra kirkens rum.
Et grønt maleri på grå beton.
Vi kan ikke se ind. Men vinduet ind til kirken spejler naturen udenfor, der er ved at grønnes. En spejling af liv. De diagonale streger i betonen træder tydeligt frem og binder jord og himmel sammen.
Et fotografi med mange lag. Et fotografi der fremkalder billeder af de fortællinger, som kirken er bygget på. Gud der lader sig føde og minder os om, at han er overalt, hvor liv bliver til. Gud der dør på korset og fortæller os, at han ikke kun er der, hvor nyt spirer frem. Han er også der, hvor liv går til. Der hvor vi mindst venter det, midt i mørket og døden, giver han fornyede kræfter. Han befrier os fra det, vi fortryder og det, vi frygter, og sætter fornyet liv i stedet for.
Et fotografi der også kan fremkalde billedet af denne søndags fortælling om Paulus på vej til Damaskus. Pludselig bliver han omsluttet af et skinnende lys fra himlen. Det sætter ham fri til at gå en anden vej, end den han har gået tidligere. En vej hvor han ikke næres af hadet. Men i stedet får han nyt liv i et fællesskab, som er bundet sammen af kærlighed.
Et fotografi der fremkalder billeder fra vore egne livsfortællinger. De fortællinger som kirkerummet indenfor er en ramme om. Billeder fra de gange vi har båret de små til dåb. Familieportrætter taget ved døbefonten, hvor vandet drypper i små hjerteslag og sætter rytmen til en festdag og et liv. Konfirmander knælende omkring alteret. De rejser sig op og går ud i livet med et ja i ryggen. Kærligheden der spejler sig i to, der giver hinanden deres ja. En bøn om at Gud bærer med i alt det, der venter. Glæde og sorg. Kisten i et blomsterhav, hvor vore elskede sejler videre til det, vi håber og tror på. Et evigt liv, hænder der tager imod, et gensyn. Gud er også der, hvor liv går til.
Alt det og meget mere gemt i ét billede - alt efter øjnene, der ser. Et løfte om en fremtid med flere billeder til vores livs fortællinger. Vi kan føle i denne tid, at alt liv er sat på pause. Men over alt det grå er lyset, og i vinduets spejling er håbets grønne farve, som lyser velsignelsen over os!
Herren velsigne dig og bevare dig!
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig!
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!
Kommentarer