Med Johannes Johansens ord, der fortæller om pinseunderet og dets betydning, ønsker vi glædelig pinse til alle!

At pinsen stråler lysegrøn

1. At pinsen stråler lysegrøn og bøgeskoven underskøn med sol på anemoner, det synger alle fugle små, men pinsen spiller også på de dybe orgeltoner.
2. På kirkens første fødselsdag da skabtes sejr af nederlag, og det er pinsens glæde. Og stadig skaber Herrens Ord en menighed, en forårsjord med sol og vind og væde.
3. Gud gør igen det visne grønt, og alt det grimme bliver kønt i Herrens hænder givet. Men først må Ordet som et frø i vinterdybet ned og dø, før det står op til livet.
4. Alverden vide skal forvist, at ham, vi dræbte, Jesus Krist - det håb, der gik til grunde - ham gjorde Gud til verdens håb, til bror og frelser i vor dåb, til sang i tusind munde.
5. Den Peter, som i mørket faldt, han bliver frem i lyset kaldt, og han står op og taler. Hans gråd i natten var så ond, nu synger Ordet i hans mund, og morgenhanen galer.
6. Ja, han, der banded' højt og svor, står op og vinder med et ord en tusindtallig skare. At han, der før var flyvesand, er blevet til en klippemand, kan kun Guds Ånd forklare.
7. For pinse er Guds egen Ånd, som gemmer våren i sin hånd midt i den dybe vinter. Nu danser lystigt pinsens sol, nu blåner jorden af viol og perlehyacinter.

   Johannes Johansen, 1980 1993

Kirkeklokkerne ringer til tjeneste i Sønder Tranders Kirke - Link til videoen.