Minikonfirmandundervisning er et folkekirkeligt, frivilligt tilbud om undervisning i kristendom samt kendskab til kirken, for børn på 3. årgang. Tilbuddet om at blive minikonfirmand i 3. klasse, findes i de fleste kirker i Danmark, også i Gug Kirke. Formålet er, at gøre børnene fortrolige med kirken og kristendommen, som et supplement til skolens kristendomsundervisning. Da der er tale om et begrænset antal undervisningstimer, kan man kun tale om en "smagsprøve" til den egentlige konfirmations-undervisning i 7. klasse. Med denne oplevelse kan børnene bedre forholde sig til spørgsmålet om deres konfirmation om få år. Undervisningens indholder bl.a. bibelfortælling, sang, dramatik leg, aktiviteter, frugt/saftevand, og meget andet.

Sønder Tranders Sogn tilbyder alle børn at gå til Minikonfirmand, også de der ikke er døbt. Man inviteres via skolen i de enkelte klasser. Som udgangspunkt afholdes der Minikonfirmand for Gug Skole i foråret, og for Byplanvejens Skole om efteråret.

Undervisningen foregår i Gug Kirke, og varetages af kirke-kulturmedarbejder Lærke R. K. Eriksen og frivillige.

Ved yderligere spørgsmål, kontakt kirkekontoret på soendertranders.sogn@km.dk