Menighedsplejen

Menighedsplejen Sønder Tranders Sogn har indgået samarbejdsaftale med Samvirkende Menighedsplejer.


Julehjælp:

Menighedsplejen i Sønder Tranders Sogn gør opmærksom på muligheden for at søge om julehjælp. Julehjælpen er en hjælpende hånd til de familier bosiddende i Sønder Tranders Sogn, der mangler midler til at fejre jul. Ansøgningsskemaer kan enten hentes på vores hjemmeside www.gugkirke.dk eller rekvireres ved personlig henvendelse på kordegnekontoret, Nøhr Sørensens Vej 7, 9210 Aalborg SØ.

Tidspunkt for indlevering oplyses på hjemmesiden. Alle ansøgere modtager efterfølgende svar pr. mail.

Støtte til Sognets Menighedspleje:

I disse år har mange familier i Sønder Tranders Sogn brug for sognets menighedspleje og flere og flere søger hjælp.

For at vi i menighedsplejen kan hjælpe værdigt trængende familier i sognet, har vi brug for jeres hjælp. Ethvert bidrag til sognets menighedspleje modtages med stor tak. Bidragene vil blive givet videre til værdigt trængende familier.
Bemærk alle bidrag er fradragsberettigede.

Vejledning til indbetaling:
Beløb overføres ved bankoverførsel til reg.nr. 8075 – konto 2018699. I meddelelsesfeltet skal anføres, at gaven bedes videresendt til Sønder Tranders Sogns menighedspleje. Det er nødvendigt at oplyse navn, adresse samt cpr.nr. Vi anbefaler, at der benyttes sikker e-mail eller kontakt pr. telefon 36 46 66 66 med reference til det indsendte beløb. Samvirkende Menighedsplejer har til opgave at indberette fradrag for indbetalte gaver.
Fradraget vil fremgå af årsopgørelsen. Der fratrækkes hver indbetaling et administrationsgebyr på kr. 25,00.